Velkommen til webstedet for Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg (ny version af november 2023). Her finder du vores anbefalinger til dansk kemisk nomenklatur lagt så tæt op ad IUPAC’s internationale nomenklatur som muligt. Du kan dels søge i vores database over kemiske navne og forkortelser m.m. (”ordlisten”), dels konsultere vejledninger og artikler. Læs mere
Du kan i ordlisten søge på navne, bruttoformler, CAS-numre m.m. Du behøver ikke indtaste hele navnet, men kan nøjes med at indtaste en del af det. Vil du gøre din søgning mere præcis, kan du vælge et af prædikaterne eller se vores søgetips. Læs mere
Kontakt os30 hits
1. dihydroxidooxidonitrogen(1+)
dihydroxidooxidonitrogen(1+)
(H2NO3)+
H2NO3
193672-93-4 (link til CAS Common Chemistry)
2. dinitrogen
dinitrogen
stoffet kaldes oftest blot for nitrogen
N2
7727-37-9 (link til CAS Common Chemistry)
4. dinitrogendioxid
dinitrogendioxid
dss. bis(oxidonitrogen)(N—N)
ONNO
N2O2
16824-89-8 (link til CAS Common Chemistry)
7. dinitrogenpentaoxid
dinitrogenpentaoxid
bl.a. dinitrooxidan dss. μ-oxido-bis(dioxidonitrogen)(N—N)
O2NONO2
N2O5
10102-03-1 (link til CAS Common Chemistry)
8. dinitrogentetraoxid
dinitrogentetraoxid
bl.a. bis(dioxidonitrogen)(N—N)
O2NNO2
N2O4
10544-72-6 (link til CAS Common Chemistry)
9. dinitrogentrioxid
dinitrogentrioxid
bl.a. trioxido-1κ2O,2κO-dinitrogen(N—N)
O2NNO
N2O3
10544-73-7 (link til CAS Common Chemistry)
10. dinitrogentrioxid
dinitrogentrioxid
bl.a. μ-oxido-bis(oxidonitrogen)
ONONO
N2O3
122413-35-8 (link til CAS Common Chemistry)
11. dioxidonitrogen(1+)
dioxidonitrogen(1+)
NO2+
Se: Kemisk Ordbog Tabel 17
NO2
14522-82-8 (link til CAS Common Chemistry)
12. dioxonitrogen(iii)syre
dioxonitrogen(iii)syre
(ældre navn)
salpetersyrling dss. hydroxidooxidonitrogen
HNO2
7782-77-6 (link til CAS Common Chemistry)
13. nitrogen
nitrogen
grundstof nr. 7
Se: Kemisk Ordbog Tabel 1
N
7727-37-9 (link til CAS Common Chemistry)
16. nitrogenmonoxid
nitrogenmonoxid
dss. nitrogenoxid, nitrosyl og oxidonitrogen(•)
Se: Kemisk Ordbog Tabel 17
NO
10102-43-9 (link til CAS Common Chemistry)
17. (nitrogenmonoxid)
(nitrogenmonoxid)
(præfiks)
dss. nitrosyl (præfiks), NO som ligand
Se: Kemisk Ordbog Tabel 12.I
18. nitrogen mustard
nitrogen mustard
(engelsk)
nitrogensennepsgas (trivialnavn), bis(2-chlorethyl)methylamin
CH3N(CH2CH2Cl)2
C5H11Cl2N
51-75-2 (link til CAS Common Chemistry)
19. nitrogen mustards
nitrogen mustards
(engelsk)
nitrogensennepsgasser (trivialnavn)
RN(CH2CH2X)2 (X = halogen)
20. nitrogenoxid
nitrogenoxid
dss. nitrosyl og oxidonitrogen(•)
Se: Kemisk Ordbog Tabel 17
NO
10102-43-9 (link til CAS Common Chemistry)
Dansk Kemisk Nomenklatur
En væsentlig del af Nomenklaturudvalgets anbefalinger til danske kemiske navne ligger i ordlisten. Den er ikke et kemisk leksikon eller et kemikaliekatalog, men tilstræber på knap form at føre brugerne fra opslagsord til anbefalede nutidige danske kemiske navne – hvor det er praktisk muligt systematiske navne, der bygger på de seneste IUPAC-regler.
Der er lige nu 18169 opslagsord, som omfatter ældre kemiske navne, pesticidnavne, lægemiddelstofnavne, mineralnavne, stofklassebetegnelser, præfikser mv. samt en række kemirelaterede akronymer og forkortelser. E-nummerlisten er også integreret. Derimod er kun et mindre antal systematiske navne med som opslagsord.
Derudover kan man konsultere to korte vejledninger i IUPAC-nomenklatur på dansk: Uorganisk-kemisk nomenklatur og Organisk-kemisk nomenklatur (disse er direkte oversættelser af tilsvarende IUPAC-vejledninger på engelsk).
De fuldstændige anbefalinger vedrørende uorganisk-kemisk nomenklatur og organisk-kemisk nomenklatur kom i hhv. "The Red Book" i 2005 og "The Blue Book" i 2013.
I Blue Book 2013-udgaven var der omfattende ændringer i forhold til de indtil da gældende regler. Nomenklaturudvalget kan ikke garantere, at vi har fået alle ændringer indført i ordlisten. Man kan derfor observere forskelle, hvis man benytter tegne/navngivningssoftware, der allerede har implementeret (nogle af) de nye regler. De nuværende navne må dog gennemgående anses for acceptable indtil videre.
Endelig har Nomenklaturudvalget udarbejdet vejledninger i oversættelse af engelske kemiske navne til dansk. Med vore dages omfattende brug af software, der leverer engelske kemiske navne, og opslag på nettet i Wikipedia, databaser osv. er der et stigende behov for at kunne oversætte korrekt til dansk. Desværre ses ofte i både dagspresse og fagpresse brug af engelske navne eller forkerte oversættelser i danske tekster. Nogle generelle regler og en del eksempler er samlet i de to korte vejledninger: Uorganisk og Organisk.
En god historisk status for dansk kemisk nomenklatur frem til 1978 kan ses i det lille skrift Dansk Kemisk Nomenclatur udgivet af Kemisk Forening. Nomenklaturudvalgets anbefalinger udkom derefter i den trykte bog Kemisk Ordbog (1. udgave 1996, Teknisk Forlag; 2. udgave 2005 og 3. udgave 2008, Nyt Teknisk Forlag). Tabeller og tekstkapitler fra Kemisk Ordbog er tilgængelige via links givet ved en del af opslagene i ordlisten.
Alle, der måtte have kommentarer, spørgsmål, rettelser eller ønsker om tilføjelser til ordlisten, opfordres til at skrive til Nomenklaturudvalget på mailadressen editor@kemisknomenklatur.dk. Vi lover hurtigt svar!
Nomenklaturartikler
Udvalget har også samlet en række nomenklaturartikler bragt i Dansk Kemi og LMFK-bladet igennem årene. Flere artikler vil løbende blive tilføjet til samlingen.
Redaktionelle bemærkninger til ordlisten
Kemiske navne, der gives som forklaring på akronymer eller anføres ved E-numre, er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med Nomenklaturudvalgets anbefalinger.
Forkortelsen dss. (det samme som) anvendes til at tilkendegive, at to navne for det samme stof også har samme status, fx kan begge være trivialnavne (navne uden systematik). Hvis et opslagsord oversættes til et kemisk navn, uden at status anføres for nogen af dem, betyder det, at begge navne er acceptable if. IUPAC.
Hvis der henvises fra ét opslagsord til et andet med 's.d.' (se dette), er der som regel ikke yderligere oplysninger (formler, CAS-nr. mv.) under det første opslagsord; disse vil stå under det ord, der henvises til.
Vejledning til søgninger i ordlisten
Kemiske navne kan søges som de skrives. Der skelnes ikke mellem små og store bogstaver.
Ved søgning er ’udvidet søgning’ som standard slået til. Det betyder, at søgninger ud over selve det indtastede ord finder udvidelser af ordet både med forstavelser og endelser. Således giver en søgning på alkan 15 hits, deriblandt 'alkaner'; en søgning på pyrazol giver 13 hits, heruder posterne for tautomererne '1H-pyrazol' og '3H-pyrazol'.
Hvis 'udvidet søgning' fravælges (ved at slette fluebenet) kan der søges med manuel foran- eller bagved-trunkering; trunkeringstegnet er *. Hvis der søges på pyrazol*, fås 10 hits, søges der på *pyrazol, fås 4 hits.
Navne med græske tegn kan søges med tegnets danske navn skrevet ud; f.eks. kan α-cyclodextrin søges ved at skrive alfa-cyclodextrin. Hvis man ønsker at se flere varianter, kan man foran-trunkere, f.eks. *cyclodextrin.
Søgningen kan udstrækkes til også at omfatte ordforklaringerne (sæt flueben). Det kan dog give mange hits; søges f.eks. på naphthalen med flueben i både 'Udvidet søgning' og i 'Søg også i ordforklaringerne', fås 230 hits.
Bruttoformler for carbonholdige forbindelser skrives med først C'er, så H'er, derefter øvrige atomer i alfabetisk orden, f.eks. C6H3FN2O4. Hvis der ikke indgår carbon, bruges ren alfabetisk rækkefølge, f.eks. BH3O3. Der skelnes ikke mellem små og store bogstaver.
Ved søgninger præsenteres de fundne opslagsord i alfabetisk rækkefølge.
IUPAC og Periodesystemet
IUPAC fejrede i 2019 sit 100 års-jubilæum med et periodesystem uden huller; 7. periode var blevet afsluttet med tilføjelsen af de fire grundstoffer nihonium, moscovium, tennessin og oganesson.
Det blev også fejret, at det i 2019 var 150 år siden, Dmitrij Mendelejev publicerede sit periodesystem; UNESCO og FN havde udråbt året til at være International Year of the Periodic Table of Chemical Elements.
Se artiklerne om periodesystemet i samlingen af nomenklaturartikler i Dansk Kemi.
Periodesystemet her nedenfor indeholder de danske grundstofnavne, som Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg anbefaler, og de af IUPAC anbefalede atomvægte (2018). Med hensyn til begreberne konventionelle atomvægte og standardatomvægte henviser vi til IUPAC's hjemmeside: https://iupac.org/what-we-do/periodic-table-of-elements
IUPAC proklamerede i 2016 den endelige navngivning af fire nye grundstoffer: nihonium, Nh (nr. 113); moscovium, Mc (nr. 115); tennessine, Ts (nr. 117); og oganesson, Og (nr. 118). Man bemærker endelsen ‘ine’, som tennessine har til fælles med de øvrige gruppe 17-grundstoffer (fluorine, chlorine osv. på engelsk) og endelsen ‘on’, som oganesson har til fælles med grundstofferne fra neon til radon i gruppe 18. Nomenklaturudvalget har vedtaget at anbefale det danske navn tennessin for nr. 117. De tre andre navne (nihonium, moscovium og oganesson) kan bruges uændret på dansk. Alle fire navne er nu medtaget i ordlisten.
Redaktører
- Ture Damhus
- Søren Møller
- Alexander Senning († 4.4.2020)
- Mogens T. Jensen
- Alan Mortensen
- Poul Erik Andersen
