Søg Søgetips Følg vores blog Nomenklaturartikler

 

Automatisk trunkering            Søg også i ordforklaringerne            Prædikater


Dansk Kemisk Nomenklatur

Her tilbyder Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg vejledning i dansk kemisk navngivning lagt så tæt som muligt op ad IUPAC's internationale nomenklatur. Til en start i form af en ordliste, som der kan søges i ovenfor. Ordlisten er ikke et kemisk leksikon eller et kemikaliekatalog, men tilstræber på knap form at føre brugerne fra opslagsord til anbefalede nutidige danske kemiske navne – hvor praktisk muligt systematiske navne, der bygger på de seneste IUPAC-regler.

Der er ca. 17500 opslagsord, som omfatter ældre kemiske navne, pesticidnavne, lægemiddelstofnavne, mineralnavne, stofklassebetegnelser, præfikser mv. samt en række kemirelaterede akronymer og forkortelser. E-nummerlisten er også integreret. Derimod er kun et mindre antal systematiske navne med som opslagsord.

Redaktionelle bemærkninger

Kemiske navne, der gives som forklaring på akronymer eller anføres ved E-numre, er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med Nomenklaturudvalgets anbefalinger.

I opslagene kan der være henvist til tabeller og afsnit i tekstkapitler i Kemisk Ordbog, som tilbydes i elektronisk format hos Ordbogen.com; tabellerne og en tidligere ordliste foreligger endvidere i den trykte udgave af Kemisk Ordbog [3. udgave, Nyt Teknisk Forlag 2008].

Forkortelsen dss. (det samme som) anvendes til at tilkendegive, at to navne for det samme stof også har samme status, fx kan begge være trivialnavne (navne uden systematik). Hvis et opslagsord oversættes til et kemisk navn, uden at status anføres for nogen af dem, betyder det, at begge navne er acceptable if. IUPAC.

Status

Med tiden vil yderligere materiale og flere tekniske forklaringer om ordlisten blive gjort tilgængelige på siden her, ligesom der vil blive mulighed for direkte vekselvirkning med brugerne og eventuelt en FAQ-side. Lige nu opfordrer vi alle, der måtte have kommentarer, spørgsmål, rettelser eller ønsker om tilføjelser, til at skrive til Nomenklaturudvalgets formand på mailadressen editor@kemisknomenklatur.dk. Udvalgte spørgsmål og svar vil blive bragt på vores blog.

En god historisk status for dansk kemisk nomenklatur frem til 1978 kan ses i det lille skrift Dansk Kemisk Nomenclatur. I Kemisk Ordbogs tekstdel kan man læse mere om udviklingen siden da og finde henvisninger til en række relevante kilder.

Og endelig har vi lavet en samling af nomenklaturartiklerartikler bragt i Dansk Kemi.

Vi er interaktive

Oprindeligt fungerede Dansk Kemisk Nomenklatur (DKN) blot som en elektronisk udgave af den trykte Kemisk Ordbog, dog med den umiddelbare fordel at den kunne opdateres løbende og ikke kun med flere års mellemrum når et oplag var udsolgt.

I de efterhånden adskillige år som DKN nu har været i brug er der helt naturligt opstået en dialog mellem redaktionen og brugerne, som måske ikke ses i det daglige, men som har ført til at redaktionens arbejde har kunnet målrettes på en ny og mere tidssvarende måde.

Logning af brugen af DKN gør det muligt at udrække en nulfundsliste, dvs. en liste over søgninger i DKN, som ikke gav noget svar. Mange af disse nulfund skyldes simpelthen at det pågældende emne ikke findes i vor database og i sådanne tilfælde får vi ofte inspiration til at oprette nye poster. I andre tilfælde bliver en eksisterende post ikke fundet fordi søgningen ikke går igennem systemet.

Således fik en bruger ikke noget ud af at søge på alkan fordi databasen bruger formen 'alkaner'. Det har vi nu bødet på ved at tilbyde automatisk trunkering, dvs. at en søgning på alkan nu giver hele 15 hits, men deriblandt også 'alkaner', som jo var det, der ønskedes. Tilsvarende fik man oprindeligt ikke noget svar på søgningen pyrazol, fordi de dertil hørende poster er tautomererne '1H-pyrazol' og '3H-pyrazol'. Også disse kan nu findes, oven i købet med tilhørende strukturformler, godt nok sammen med andre navne, som indeholder orddelen 'pyrazol', også takket være den automatiske trunkering.

IUPAC og Periodesystemet

IUPAC fejrer i 2019 sit 100 års-jubilæum med et periodesystem uden huller; 7. periode blev afsluttet med tilføjelsen af de sidste fire grundstoffer nihonium, moscovium, tennessin og oganesson (se historie på bloggen).

Det bliver også fejret, at det i 2019 er 150 år siden, Dmitrij Mendelejev publicerede sit periodesystem; UNESCO og FN har udråbt året til at være International Year of the Periodic Table of Chemical Elements.

Se artiklerne om periodesystemet i samlingen af nomenklaturartiklerartikler i Dansk Kemi.

Periodesystemet her nedenfor indeholder de danske grundstofnavne, som Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg anbefaler. Med hensyn til begreberne konventionelle atomvægte og standardatomvægte henviser vi til IUPAC's hjemmeside: https://iupac.org/what-we-do/periodic-table-of-elements


Download periodesystemet i fuld opløsning (pdf)

Redaktører

  • Mogens T. Jensen
  • Poul Erik Andersen
  • Ture Damhus
  • Alexander Senning
  • Søren Møller


Creative Commons licens
Dansk Kemisk Nomenklatur by Mogens T. Jensen, Poul Erik Andersen, Ture Damhus, Alexander Senning og Søren Møller is licensed under a Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 4.0 International License.