Dansk Kemisk Nomenklatur

Dansk Kemisk Nomenklatur

En væsentlig del af Nomenklaturudvalgets anbefalinger til danske kemiske navne ligger i ordlisten. Den er ikke et kemisk leksikon eller et kemikaliekatalog, men tilstræber på knap form at føre brugerne fra opslagsord til anbefalede nutidige danske kemiske navne – hvor det er praktisk muligt systematiske navne, der bygger på de seneste IUPAC-regler.

Der er lige nu 18169 opslagsord, som omfatter ældre kemiske navne, pesticidnavne, lægemiddelstofnavne, mineralnavne, stofklassebetegnelser, præfikser mv. samt en række kemirelaterede akronymer og forkortelser. E-nummerlisten er også integreret. Derimod er kun et mindre antal systematiske navne med som opslagsord.

Derudover kan man konsultere to korte vejledninger i IUPAC-nomenklatur på dansk: Uorganisk-kemisk nomenklatur og Organisk-kemisk nomenklatur (disse er direkte oversættelser af tilsvarende IUPAC-vejledninger på engelsk).

De fuldstændige anbefalinger vedrørende uorganisk-kemisk nomenklatur og organisk-kemisk nomenklatur kom i hhv. "The Red Book" i 2005 og "The Blue Book" i 2013.

I Blue Book 2013-udgaven var der omfattende ændringer i forhold til de indtil da gældende regler. Nomenklaturudvalget kan ikke garantere, at vi har fået alle ændringer indført i ordlisten. Man kan derfor observere forskelle, hvis man benytter tegne/navngivningssoftware, der allerede har implementeret (nogle af) de nye regler. De nuværende navne må dog gennemgående anses for acceptable indtil videre.

Endelig har Nomenklaturudvalget udarbejdet vejledninger i oversættelse af engelske kemiske navne til dansk. Med vore dages omfattende brug af software, der leverer engelske kemiske navne, og opslag på nettet i Wikipedia, databaser osv. er der et stigende behov for at kunne oversætte korrekt til dansk. Desværre ses ofte i både dagspresse og fagpresse brug af engelske navne eller forkerte oversættelser i danske tekster. Nogle generelle regler og en del eksempler er samlet i de to korte vejledninger: Uorganisk og Organisk.

En god historisk status for dansk kemisk nomenklatur frem til 1978 kan ses i det lille skrift Dansk Kemisk Nomenclatur udgivet af Kemisk Forening. Nomenklaturudvalgets anbefalinger udkom derefter i den trykte bog Kemisk Ordbog (1. udgave 1996, Teknisk Forlag; 2. udgave 2005 og 3. udgave 2008, Nyt Teknisk Forlag). Tabeller og tekstkapitler fra Kemisk Ordbog er tilgængelige via links givet ved en del af opslagene i ordlisten.

Alle, der måtte have kommentarer, spørgsmål, rettelser eller ønsker om tilføjelser til ordlisten, opfordres til at skrive til Nomenklaturudvalget på mailadressen editor@kemisknomenklatur.dk. Vi lover hurtigt svar!

Nomenklaturartikler

Udvalget har også samlet en række nomenklaturartikler bragt i Dansk Kemi og LMFK-bladet igennem årene. Flere artikler vil løbende blive tilføjet til samlingen.

Redaktionelle bemærkninger til ordlisten

Kemiske navne, der gives som forklaring på akronymer eller anføres ved E-numre, er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med Nomenklaturudvalgets anbefalinger.

Forkortelsen dss. (det samme som) anvendes til at tilkendegive, at to navne for det samme stof også har samme status, fx kan begge være trivialnavne (navne uden systematik). Hvis et opslagsord oversættes til et kemisk navn, uden at status anføres for nogen af dem, betyder det, at begge navne er acceptable if. IUPAC.

Hvis der henvises fra ét opslagsord til et andet med 's.d.' (se dette), er der som regel ikke yderligere oplysninger (formler, CAS-nr. mv.) under det første opslagsord; disse vil stå under det ord, der henvises til.

Vejledning til søgninger i ordlisten

Kemiske navne kan søges som de skrives. Der skelnes ikke mellem små og store bogstaver.

Ved søgning er ’Automatisk trunkering’ som default slået til. Det betyder, at søgninger ud over selve det indtastede ord finder udvidelser af ordet både med forstavelser og endelser, altså opslagsord, der ved trunkering kan give det indtastede ord. Således giver en søgning på alkan 15 hits, deriblandt 'alkaner'; en søgning på pyrazol giver 13 hits, heruder posterne for tautomererne '1H-pyrazol' og '3H-pyrazol'.

Hvis automatisk trunkering fravælges (ved at slette fluebenet) kan der søges med manuel foran- eller bagved-trunkering; trunkeringstegnet er *. Hvis der søges på pyrazol*, fås 10 hits, søges der på *pyrazol, fås 4 hits.

Navne med græske tegn kan søges med tegnets danske navn skrevet ud; f.eks. kan α-cyclodextrin søges ved at skrive alfa-cyclodextrin. Hvis man ønsker at se flere varianter, kan man foran-trunkere, f.eks. *cyclodextrin.

Søgningen kan udstrækkes til også at omfatte ordforklaringerne (sæt flueben). Det kan dog give mange hits; søges f.eks. på naphthalen med automatisk trunkering og i ordforklaringerne, fås 230 hits.

Søgningen kan begrænses til kun at omfatte ord med et valgt prædikat.

Bruttoformler for carbonholdige forbindelser skrives med først C'er, så H'er, derefter øvrige atomer i alfabetisk orden, f.eks. C6H3FN2O4. Hvis der ikke indgår carbon, bruges ren alfabetisk rækkefølge, f.eks. BH3O3. Der skelnes ikke mellem små og store bogstaver.

Ved søgninger præsenteres de fundne opslagsord i alfabetisk rækkefølge.

IUPAC og Periodesystemet

IUPAC fejrede i 2019 sit 100 års-jubilæum med et periodesystem uden huller; 7. periode var blevet afsluttet med tilføjelsen af de fire grundstoffer nihonium, moscovium, tennessin og oganesson.

Det blev også fejret, at det i 2019 var 150 år siden, Dmitrij Mendelejev publicerede sit periodesystem; UNESCO og FN havde udråbt året til at være International Year of the Periodic Table of Chemical Elements.

Se artiklerne om periodesystemet i samlingen af nomenklaturartikler i Dansk Kemi.

Periodesystemet her nedenfor indeholder de danske grundstofnavne, som Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg anbefaler, og de af IUPAC anbefalede atomvægte (2018). Med hensyn til begreberne konventionelle atomvægte og standardatomvægte henviser vi til IUPAC's hjemmeside: https://iupac.org/what-we-do/periodic-table-of-elements

IUPAC proklamerede i 2016 den endelige navngivning af fire nye grundstoffer: nihonium, Nh (nr. 113); moscovium, Mc (nr. 115); tennessine, Ts (nr. 117); og oganesson, Og (nr. 118). Man bemærker endelsen ‘ine’, som tennessine har til fælles med de øvrige gruppe 17-grundstoffer (fluorine, chlorine osv. på engelsk) og endelsen ‘on’, som oganesson har til fælles med grundstofferne fra neon til radon i gruppe 18. Nomenklaturudvalget har vedtaget at anbefale det danske navn tennessin for nr. 117. De tre andre navne (nihonium, moscovium og oganesson) kan bruges uændret på dansk. Alle fire navne er nu medtaget i ordlisten.

Download periodesystemet i fuld opløsning (pdf)

Redaktører

• Mogens T. Jensen
• Poul Erik Andersen
• Ture Damhus
• Alan Mortensen
• Søren Møller
• Alexander Senning († 4.4.2020)